De fleste benytter sig af ”1-Click-Toolbox” når de skal installere WordPress på deres webhotel. Det er også klart det nemmeste, det eneste problem her er at installeren ofte tvinger dig til at placere din WordPress installation i en undermappe på domænet. Dette vil sige at du skal skrive ”/mappenavn” for at tilgå din side.

Dette er naturligvis skide irriterende, hvilket er derfor de fleste vælger jeg at flytte WordPress til roden af domænet. Du kan naturligvis også vælge blot at lave en redirect (omdirigering) via din .htaccess-fil eller dit webhotels DNS-funktion. Du kan se et eksempel på en redirect ved at besøge www.hongkiat.com, der her omdirigerer til /blog.

Tip: Det er en god idé at flytte din WordPress installation som noget af det første, da du kan have flere links der peger til den ”gamle sti”. Derved behøver du ikke sidde og skulle rette de links du har indtastet manuelt.

Inden du begynder skal du have installeret en FTP-klient. Her anbefaler jeg her gratis programmet FileZilla der både fungerer til Windows, Mac OS X og Linux.

Step-by-Step Guide

1. Sørg for at alle filer er fjernet fra roden af dit domæne (OBS: Ikke WordPress-mappen du skal flytte!). Hvis der er tale om et nyt webhotel, vil der ofte være nogle HTML-filer, grafiske elementer, samt en .htaccess-fil. Tag evt. backup af disse filer, hvis du er i tvivl om det er noget du skal bruge senere.

2. Log ind på din WordPress installation (/wp-admin).

3. Gå til Indstillinger > Generelt (På engelsk: Settings > General).

4. I boksene WordPress-adresse (URL) og Hjemmeside-adresse (URL) skriver du nu dit domænenavn. F.eks. http://www.kaspera.dk

5. Tryk på knappen “Gem ændringer”. Du vil nu få en fejlside, f.eks. en 404-fejl. Ignorer den – dette er meningen og du har ikke gjort noget forkert.

VIGTIGT: Prøv ikke på at åbne / se din side nu!!

6. Flyt nu alle dine WordPress-filer til roden af domænet.

7. Nu kan du åbne din side, ved at gå til domæne.dk/wp-admin. OBS: Det kan muligvis være nødvenligt at gå til domæne.dk/wp-login.php

8. Hvis du bruger permanente links (Permalinks), kan det være nødvendigt lige at opdatere dem, ved at gå til Indstillinger > Permanente links og ændre dem til standard og tilbage igen.

Har du spørgsmål, feedback eller lignende er du velkommen til at smide en kommentar. Hvis du fandt denne artikel brugbar, vil jeg sætte stor pris på et “Like” eller “+1” – på forhånd tak 🙂

Smid en kommentar! 5 Kommentarer

  • Sanleigh siger:

    Hej Kasper,
    Jeg står netop og vil flytte min WPside fra et midlertidigt prøve-URL til mit hoveddomæne. Kan jeg bruge din fremgangsmåde ? Jeg har set en engelsk forklaring, der angav at man også skulle ind og rette i config-filen

  • Sanleigh siger:

    Kære Kasper,
    Det virkede – 1000 tak for en god og let forståelig guide 🙂
    Sandra

  • Rasmus siger:

    Hvis jeg så vil lave en kopi af min originale side og vil “lege” med den på en undermappe. Er fremgangsmåden stadig den samme? Jeg er mest nervøs der hvor man skal ændre stien i wordpress indstillingerne ( jeg har ikke meget forstand på det).

    • Hej Rasmus,

      Nej, umiddelbart ville jeg fraråde dette, da det let kan lave fuckup i databasen, hvis du ikke går ind og giver den nye side et andet prefix. Jeg vil anbefale du smider den ned lokalt og leger med din side her (brug f.eks. MAMP eller XAMP til det), hvis du ikke er helt tryg ved det.

      //Kasper

Skriv en kommentar

Guide: Flyt WordPress til roden af domænet

af Kasper Andreassen anslået læsetid: 2 min
5